Hvad har jeg lavet ?
Jysk
IT Operations specialist
Hos Jysk var jeg ’tilbage’ i butikssystemerne hvor jeg deltog i implementering af nye løsninger og forbedring af eksisterende. Teknisk fejlsøgning omkring forretningapplikationer og dataflows mellem de forskellige dele af butikssystemerne var en del af de daglige opgaver.
Moalem Weitemeyer Advokatpartnerselskab
IT Ansvarlig
Jobbet som IT ansvarlig hos Moalem Weitemeyer spændte bredt da IT-afdelingen kun bestod af mig og en finans trainee. Mine ansvarsområder inkluderede styring og optimering af interne systemer, planlægning og implementering af politikker samt klargøring og opsætning af arbejdsstationer. I tiden hos Moalem Weitemeyer blev flere projekter gennemført, herunder implementering af VMWare ESC, Veeam backup og overvågning af kritiske systemer.
Bestseller A/S
IT Operations manager
Som IT Operations ansvarlig hos Bestseller stod jeg i spidsen for planlægning, organisation og ledelse af IT-infrastrukturen. Jeg havde personaleansvar for 20 IT-teknikere, der aktivt deltog i dagligdagen, herunder udvikling, vedligeholdelse og optimering af nøgleområder som netværksinfrastruktur og serverinfrastruktur.
Mit arbejde omfattede også kontraktforhandlinger, projektstyring, design og naturligvis den daglige ledelse af medarbejderne.
Folkeferie.dk
Systemkonsulent
I rollen var jeg ansvarlig for daglige operationer og igangsatte en opgradering af infrastrukturen. Jeg implementerede også overvågning af kritiske systemer og MPLS-linjer samt et servicedesk-system for at styrke virksomhedens teknologiske fundament og effektivitet.
IC Companys
System og forretningskonsulent
Forretnings- og systemkonsulent inden for detailhandelssystemer InWear Group, som senere fusionerede med Carli Gry og blev til IC Companys.
Efter nogle år i afdelingen der håndterede butikssystemer havde jeg et intern jobskifte til infrastrukturafdelingen og arbejdede intensivt med Microsoft-serverteknologier fra NT4 til 2003, herunder Exchange 5.5 og 2003. Jeg var også ansvarlig for at administrere forskellige backupprodukter som Backupexec, Netbackup og Dataprotector. Dette skabte en omfattende erfaring inden for IT-infrastruktur og systemadministration i en dynamisk og udviklende organisation som IC Companys
IFAD TS A/S
Udvikler
Hos IFAD udviklede jeg frontend systemer til Modulex Viewcom og deltog i gennemgang og klargøring af systemer i forbindelse med år 2000 problematikken. Jeg udviklede her primært i Delphi / Turbo Pascal.
Kontakt Jacob Christensen
Få professionel rådgivning fra en erfaren IT konsulent.